“Fast ISO, Shutter Speed og DOP, resten styres med ND Filter eller ekstern belysning”. Alister Chapman
Tirsdag den 18. februar var jeg til et spændende seminar hos AVS Nordic. Det var et spændende program med master class om brug af Sony’s FX serie og lysopsætning med Alister Chapman.
Produktionsovervejelser i forhold til kamera setup ved dokumentarisme i ekstreme forhold i produktionen af De Arktiske Reddere, afholdt af Jesper Ærø, og AI i filmproduktion ved Anders Wiuff.
Det vigtigste take-away for mig blev en simpel forklaring på at sikre at man udnytter kameraets højste Dynamic Range og at man ikke skal skamme sig over at smide et par GoPro’s i sin produktion for at komme tæt på sin Action.
Det sidste med GoPro’s er jeg rigtigt glad for, fordi det blev også løsningen for mig til at komme tæt på bokserne under Fight Night 2025 i Farum.
Men GoPros er også meget taknemmelige med “point and shoot” strategi, mens de større kameraer kræver lidt flere overvejelser i forhold til eksponering, stabilitet og fokus.
Så det var en stor hjælp for mig som upcoming videojournalist i forhold til en “teknisk upskill” at få styr på at komponere billedet og så have det hele låst så vidt muligt og blot ændre på lyset der kommer ind i linsen med.
Det blev også en aha oplevelse i forhold til at bruge vector scope og False Colors til at have den korekte eksponering.
Så tak til AVS Nordic for et glimrende seminar.